Efter at have hørt den nye skive, så synes jeg virkelig, at Kent har gjort det igen; de har lavet en plade som, ligesom Röd, sagtens kan måle sig med bagkataloget, selvom det er en helt anden type plade. Okay, der er et par mere anonyme sange, men der er altså også sange, som viser alt om, hvorfor Jocke er så eminent en sangskriver (for ikke at sige sanger). Måske vil nogle kritisere den for at være ”for let” at lytte til, men jeg synes bare, at skiven viser, at Kent OGSÅ er et popband og ikke kun et rockband, som leverer indadvendt nordisk tungsind.
Nu er spørgsmålet: Er jeg blevet totalt ukritisk?? Kan jeg ikke adskille min kærlighed til bagkataloget fra den nye plades niveau?? Er jeg gået hen og blevet totalt lalleglad??
God sommer – gerne med Kent i ørene!